I sne står urt og busk i skjul

I går, hvor der var snestorm over det meste af landet, kom jeg til at tænke
på den smukke sang skrevet af B.S.Ingemann.

Den har jeg spillet utallige gange til morgensang i min tid som som lærer,
og den tilhører en af mine yndlinge.

I sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.

Giv tid! giv tid! - den nynner glad
og ryster de små vinger, -
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! - hver blomst udspringer.

Giv tid! og livets træ bli'r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.

Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på herrens stund,
- hans skønhedsrige kommer.