Sider

torsdag den 28. marts 2013

Udblødte valnødder

Hvor kan man få mange gode ideer ved at surfe på internettet.
Det med at udbløde valnødder havde jeg aldrig hørt om,
men nu har jeg prøvet det, og det vil jeg gøre igen.
************************
Jeg tager en pose valnødder og lægger dem i blød i koldt vand 6 – 12 timer.
Vandet bliver meget brunt, så det bliver skiftet et par gange undervejs.
Bagefter tørrer jeg nødderne med et viskestykke
og sætter dem i ovnen ved 50-60 grader i 1 - 1½ time.
Enten bliver de hurtigt spist, eller også skal de i et lukket glas i køleskabetvalnødder

Når man udbløder sine nødder,
fjerner man bitterstofferne og fytinsyren,
som kan gøre nødderne svære at fordøje,
og som hindrer optagelse af kalcium, magnesium, jern, kobber og zink.
Og tilbage står man så med en portion nødder med
den rundeste, mildeste, lækre nøddesmag.

søndag den 24. marts 2013

Så blev det palmesøndag

En dejlig tid er det lige nu, og lidt varmere udenfor ville være pragtfuldt.
God påske ønskes alle, der besøger denne side ♥ ♥ ♥ 
hilsen
Solen har fået meget meget magt, og det er dejligt med lyset.
Det bliver indenfor, at blomsterne glæder, og her er lidt fra min stue.
GG_2013
I onsdags var jeg på tur med nogle veninder. Vi var ude vestpå og besøgte
bl.a. Vestkystens Gårdbutik og Tind-Mohair.
De har så mange fristelser.
Jeg købte et fint silketørklæde
scarf

tirsdag den 19. marts 2013

Mad på Sevel Kro

I år har vinteren virkelig fået fat her midt i marts. Dog er der ganske få blomster,
der titter frem, og i min have er der en del erantis.
De skinner så fint.
erantis
Vi har et fint spisested her i Vestjylland,
og i fredags var jeg så priviligeret at blive inviteret på Sevel Kro til frokost
af en meget god ven(inde).
Vi fik det lækreste stjerneskud med både kogt og stegt fiskefilet.
Den stegte var med rugmel og stegt i smør. Det er bare guf ♥ ♥ ♥
stjerneskud_01
Her er lige et par detaljefotos også. Man kan måske lære at anrette så fint.
stjerneskud_02
stjerneskud_03
Prikken over i’et var kaffe med hjemmebagte småkager.
cookies

flowers_easterflowers_easter

tirsdag den 12. marts 2013

Lavkarbo–brød

Opskriften er fundet på Familiejournalens side og kan ses her
lavkarbo_bread

Dette skal man bruge:

(1 brød)

150 g græskarkerner
150 g sojaflager (kan købes i helsekostbutikker)
50 g valnødder
50 g mandler
1 dl sojamælk
6 æg

Hæld alle ingredienserne i en blender.
Blend massen i nogle sekunder –
hvis man vil have et finere brød, blendes blandingen i lidt længere tid.
Hæld massen i en lille brødform.
Bages ved 180° i en time nederst i ovnen.
Skær nogle skiver af brødet, når det er friskt, og frys dem ned.
Tag et par skiver op om aftenen, hvis du gerne vil spise brød til morgenmad.

Brødet smager godt og måske lidt tørt. Med f.eks en tunmasse eller hytteost på er det efter min mening meget fint

På samme side står følgende råd:

Hvis du skærer voldsomt ned på kulhydraterne i din kost, får du både et stabilt blodsukker
og en stabil vægt, ja, du kan endda ”risikere” at tabe dig.

primula
Det er svært at gå forbi sådan en fin primula på denne årstid.
Det er så fristende!

torsdag den 7. marts 2013

Vibekes Otium er oppe igen ♥ ♥ ♥

I sidste uge kom jeg tilfældigvis til at se programmet Kontant på Dr TV og opdagede hurtigt,
at det i allerhøjeste grad vedkom mig.
Sagen er nemlig, at da jeg skulle holde op med at arbejde, købte jeg mit eget domæne.
Mit webhotel blev hos et firma, der senere blev solgt til Match2web.
Det viste sig at blive så dårligt i 2012.
De tog ikke telefonen, og jeg kunne ikke få adgang til min mail.
Prisen blev fordoblet, og lige pludselig var det hele væk.
Jeg opgav at gøre noget og var meget ærgerlig,
da jeg havde haft stor glæde af både fotos og masser af besøg især på mine sider om hosta.
Lige efter programmet kom jeg i kontakt med en person, der har easywebhost.
Han hjalp mig med at få min hjemmeside op igen.
Den kan ses her:
forsidebanner

fredag den 1. marts 2013

Forår ifølge kalenderen

I går skinnede solen, og det var lyst. Humøret var i top, og det er også tilfældet i dag.
Sådan en lørdag formiddag kan jeg godt lide, og jeg kom til at tænke på disse ord:
♥ ♥ ♥ Det er en lykke at kunne lide dagligdagen. ♥ ♥ ♥
forgetmenot_line
For de som kender mig er det ikke ukendt, at jeg elsker at komme til live musik,
og den aften med Hans Theessink og Knud Møller var der mulighed for at købe en CD, som først udkommer den 4. april på Hans’ 65-års fødselsdag.
Og så med autograf!
HansT

Mit projekt med VBK, som jeg omtalte her går godt, og det ta’r stadigvæk en del af min tid at få købt ind og lavet mad efter opskrifterne.