Sider

lørdag den 30. juni 2012

Sidste dag i juni

Nu er den første halvdel af 2012 gået, og hermed juni, som er den bedste havemåned.
Lige nu har jeg en del forskellige geranier, som er fine planter til at fylde ud med.
En rigtig "eye catcher"  er G. Patricia med varme magentarøde blomster med sort øje.
ger.Patricia
En af dem, som jeg sætter stor pris på er: G. sanguineum Canon Miles,som er en meget lav og kompakt type.
Små rosa blomster med en interessant hvid kant.
ger.CanonMiles
ger.Canonmiles_02

søndag den 24. juni 2012

Havefestival

Der er havefestival over hele landet i disse dage, og det betyder, at mange
holder åben have, så der er så meget flot at se på.
Her i Vestjylland regner det desværre i dag, men vi håber snart det holder op.
01
I går var jeg på besøg hos nogle af mine hostavenner, og det var som sædvanligt både hyggeligt og fornøjeligt. Lis og Svend Ole har en meget fin og veltrimmet have med masser af hosta og fine følgeplanter.
Her følger nogle af de fotos, som jeg tog i går.
02
      03
      04
      05
      06
      07

torsdag den 21. juni 2012

Dagen i dag er noget særligt ♥

Den er nemlig årets længste, og da det vender i nat, deler den æren med i morgen.
Det er så dejligt vejr, så en stor del af tiden vil jeg nyde tilværelsen ud i min have,
som er med nyklippede hække og græsplæne, der er slået.

16_06-12

  Sommersolhverv er det tidspunkt på året, hvor dagen er længst, og solen står højest   på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid).
Begge dele skyldes, at solen står lodret over den nordlige vendekreds
("Krebsens Vendekreds") ved middagstid netop den dag.

****************************************************************

Forleden købte jeg den her smukke dobbelte petunina. Hvis den får vand og gødning kan den blomstre hele sommeren.
double_petunia
                               Lige nu blomstrer min staudevalmue så fint:
valmue_Paddy'sPlum

fredag den 15. juni 2012

Fredagsudflugt

Har i dag været på en god udflugt vestpå. Først gik turen til Hvide Sande Røgeri,
hvor vi kom ved 12-tiden.
Vi spiste lækker stjerneskud, og desværre glemte jeg at tage et billede.
Jeg kørte, og Kirsten insisterede på at give maden og en velsmagende Fur Ale til.
Bagefter handlede vi i deres fiskebutik, som har alt hvad hjertet begærer af fisk.

Derefter kørte vi til Vestkystens Gårdbutik, som jeg tidligere har omtalt.
Kan ses her
fredag_15.06.12
Vi fik købt lækre ting hos de unge mænd, der passede butikken i dag.

buket02_15.06.12
Da jeg var vel hjemme ringede det på døren og Blomsterpigen (Karen)
afleverede en buket.
Hvilken overraskelse, og hvor er det dejligt at have mennesker, der mener,
at jeg har fortjent smukke blomster.
Mange tak
buket01_15.06.12 

onsdag den 13. juni 2012

Danske jordbær smager af sommer

Når vejret er lidt kedeligt, kan man da købe sig til lidt sommer,
og det gjorde jeg med dejlige danske jordbær.

jordbaer_2012

En fin Flittiglise med dobbelte blomster samt en kande blev det også til.
Blomsterne er så smukke og kan minde lidt om roser.
Impatiens_01
impatiens_02

søndag den 10. juni 2012

Spinatbund med røget ørred og rejer

Dette er en meget lækker frokostret til 4 – 6 personer
eller forret til 8 – 10 personer.
 Spinatbund-med-oerred
Her er opskriften:
Bund:900 g frosset spinat
4 æg
100 g mayonnaise
1 dl mælk
salt, peber, muskat
Fyld:½ l cremefraiche 38% eller græsk yoghurt 10%
250 g røget ørred
200 g rejer
laks i skiver
Pynt med skiver af citron, agurk og tomat
Fremgangsmåde:Tø spinaten op
Pisk æg, mælk og mayonnaise sammen
Vrid spinaten for vand og bland den i æggemassen
Hældes i en smurt springform og bages 40 min. ved 180 grader
Fyld:Pluk ørreden i små stykker og vend dem i cremefraichen
Fordel det på spinatbunden
Pynt med rejer, laks, citron,- agurke- og tomatskiver
Serveres med flute til.

torsdag den 7. juni 2012

Runrig

I mange år har jeg lyttet meget til folkemusik, og en dag lagde jeg særligt mærke til en version af ‘Loch Lomond’, som var helt betagende at lytte til.
Endelig fandt jeg ud af, at bandet hed Runrig.
Der var ikke mange, der kendte dem, og det var svært at finde CD’er,
Men en dag var jeg med en veninde i Herning, hvor de havde en Stereo Studio.
Der købte jeg min første Cd: The Cutter and the Clan, og den blev spillet om og om igen. Det har været i begyndelsen af 90’erne, og siden har jeg været en stor fan.
 
I aften spiller de i Nr. Vosborg, og jeg ville virkelig gerne have været der, men desværre må jeg efterhånden holde mig til koncerter med siddepladser.
I stedet glæder jeg mig over minderne af de mange – 18 ialt – koncerter med Runrig, jeg har været til.
Dette er en liste over de koncerter, jeg har været til:

22.05. 2009 Lønbækgård ( Vostrup)
27.07. 2006 Struer
30.07. 2005 Bork Havn musikfestival
05.11.  2004 Skive, Skive Hallerne   
19.06.  2004 Aalborg, Skovdalen   
30.09.  2003 Train, Århus
28.06.  2003 Nibe Festival  
06.07.  2002 Blå fjord ROCK
08.06.  2002 Haze over Haarum  
28.07.  2001 Silkeborg, Indelukket
07.07.  2000 Silkeborg, Indelukket
18.06.  1999 Aalborg, Skrænten
11.06.   1999 Haze over Haarum
16.04.  1999 Aarhus Scandinavian Centre
21.06.  1997 Kløften, Haderslev ( Sidste koncert i Danmark med Donnie Munro)
27.02.  1997 Aarhus Scandinavian Centre
23.08.  1996 Tønder Festival
25.05.  1996  Skive Beach Party  

tirsdag den 5. juni 2012

Dronning Elizabeths 60 års Jubilæum

Det har været fejret i stor stil i fire dage, og TV2 har sendt i mange timer.
Jeg har set en del af det, og højdepunktet for mig var den storslåede fantastiske rockoncert, der var i aftes.
Det var en stor oplevelse at se og høre en del af de store rock-ikoner.
Der var også klassiske kunstnere, hvoraf jeg især var glad for Lang Lang.
Der var også en engelsk tenor Alfie Boe, som jeg ikke kendte i forvejen.
Han kunne i den grad smelte mit hjerte.
På denne BBC side, kan man se alle de medvirkende kunstnere.
Queen_concert

søndag den 3. juni 2012

Husk når du bliver gammel

I lang tid har jeg gemt på disse kloge ord, som jeg af og til minder mig selv om
♥ ♥ ♥
Husk naar du bliver gammel

fredag den 1. juni 2012

Blomster i lange baner

Heldigvis fik jeg taget en del fotos for et par dage siden, da det var vindstille,
for i dag er der kuling fra nordvest, og det er koldt.
Så kan jeg blive inde med god samvittighed og læse, se tv, hækle eller strikke.
Det er hygge på en dag efter en lang køretur i går.
appleblossoms
Æbleblomster er noget af det kønneste i maj måned.
anemone
En anmone fra min egen have.
H.Great Expectations
En af de meget smukke hosta, som jeg sætter stor pris på:
H. ‘Great Expectations’