Sider

søndag den 28. april 2013

Runrig har 40 års jubilæum i dag

De er efter min mening det bedste Live Band, og jeg er en stor fan af dem.
Denne pressemeddelelse er fra deres pladeselskab i Danmark Rec-art:

presse_28.04.13

Her er det avisklip, som kunne sætte datoen:

avis_40

Som der står udgiver Runrig en helt ny single ‘And We’ll Sing’ på denne dato,
og den har jeg selvfølgelig købt i formiddags ♥ ♥ ♥

andwesing

onsdag den 10. april 2013

Blå blomst

Det er svært lige nu ikke at lade sig friste hos blomsterhandleren.
Det føles som om vinteren har været umådelig lang, og endelig lader det til,
at der kommer lidt varme fra på søndag. Det bliver så skønt.

Scilla peruviana
Denne blomst hedder Scilla peruviana.

Scilla peruviana er fra Madeira og har nav­net efter skibet  ‘Peru’, der bragte løgene til England, ikke efter den sydamerikanske stat. Den blomstrer i maj-juni med stjerneformede, blå blomster i tætte, pyramideformede stande på 25 cm høje stilke. Trives hos os kun i koldhus.

blue_02blue_03

mandag den 1. april 2013

Frikadeller med salat

Det er klassiske frikadeller af halv okse/kalv
tilføjet rugkerner, hvidløg og æblemost.
*****************
Salat af spidskål og edamamebønner og hytteost rørt med citron, akaciehonning,
dild  (jeg bruger tørret) og salt og peber.
De smager dejligt og kan virkelig anbefales.

En opskrift fra VBK2 bogen
frikadeller 


Til 4 personer - brug dem til frokost, frys dem ned eller gem dem!
500 g hakket kalve- og oksekød
3 æg
1 dl mælk
100 g rugflager
1 dl æblemost
1 fed hvidløg, finthakket
Salt og peber

2 spsk. rapsolie – til stegning


Salat til 1 person:
100 g frosne edamame-bønner
1 dl hytteost
1 spsk. honning
½ citron, saft
Lidt frisk dild, finthakket
Salt og peber
80 g spidskål, fintsnittet

Ælt kødet med æg, mælk, rugflager, æblemost og hvidløg samt lidt salt og peber.
Synes du, at farsen er for tynd, mættes den med flere rugflager.
Farsen skal have en sådan konsistens, at den kan formes og steges som frikadeller.
Steg i olie.
De kan eventuelt lunes færdige i ovnen ved 160 grader i ca. 5-8 minutter. Gem lidt til madpakken.

Hæld de frosne edamame-bønner i en skål og hæld kogende vand over.
Bland hytteost, honning, citron og dild i en skål og smag til med salt og peber.
Hæld vandet fra edamame-bønnerne og bælg dem.
Bland bønnerne med spidskål og vend det med hytteostcremen.
MUMS