Sider

fredag den 19. februar 2016

I dag er der 5 år siden jeg begyndte på denne blog.
Den har hele tiden været en online huskeseddel for mig,
 og jeg har ikke gjort noget for at få mange besøg.
Det første billede fra dengang var dette med blomster,
hvoraf nogle er fra min have og andre indefra. 

Her er link til første side


tirsdag den 1. december 2015

Så er vi i december

I år er det stadigvæk mildt, så det er svært at forstå, at julen er nær.

 1.dec

Sidst i november, helt nøjagtigt torsdag den 26. november var jeg til en dejlig, skøn koncert med Anne Linnet og et band af unge dygtige musikere.
I foråret udgav hun en fin cd:
Alle mine drømme
Koncerten bestod af numre fra denne og så gode gamle sange.
AnneLinnet_26.11.15
Jeg er så småt ved at pynte op, og har bl. a. lavet dette:

vk_01

søndag den 25. oktober 2015

Efteråret er kommet

På denne dejlige søndag har vi fået en time ekstra, idet vi har fået vintertid.
Solen skinner, og der er milde vinde udenfor.
Der er 2 måneder til jul, og meget skal nås inden den tid.

rm_japan-bird_AS

red_okt 2015
                        snowflakessnowflakes

lørdag den 8. august 2015

Lækker grøn æggesalat

Har fundet denne sunde æggesalat på en side,
der hedder Sund for sjov
her
salat med broccoli
Opskriften er her:

200 g broccoli
5 kogte æg
2 spsk. Skyr eller creme fraiche
2 spsk. Ægte mayonnaise
1 drys karry
Havsalt og peber
Evt. frisk purløg eller karse

Fremgangsmåde:

Sæt en gryde over med vand til æggene
og en gryde over med vand og små buketter af broccoli.
Kog begge dele og lad det køle af.
Når broccolien er afkølet
blendes den med en stavblender
og røres sammen med skyr og mayonnaise.
Dernæst pilles de afkølede æg og deles to gange i æggedeleren.
Først på den ene led
og dernæst vendes ægget og så på den anden led.
Æggestykkerne vendes op i den grønne masse
og salaten smages til med
karry, havsalt, peber og purløg eller karse.

lørdag den 18. juli 2015

Blomster midt i juli 2015

En af de udplantningsplanter, som jeg har hvert år er
Scaevola – Australsk fjerblomst.
Den blomstrer uafbrudt til frosten kommer.
Jeg har skrevet om den tidligere
her
scaevola_17.07.15

Mit barnebarn Emma blev student i år,
og i den anledning købte jeg denne buket.
buket_emma

onsdag den 8. juli 2015

Rose ‘Queen of Sweden’

Her er den skønneste rose i min have.
Den blomstrer flittigt hele sommeren og er den sidste rose,
der giver op, når vinteren kommer.
rose_Queen of Sweden

lørdag den 27. juni 2015

Geranier er skønne stauder

Jeg har en del geranier i min have. En del af dem sår sig selv,
og andre vandrer, men de bedste er dem,
der bliver stående hvor de blev plantet.
Det gælder denne her:
ger. ‘Canon Miles’, som jeg sætter stor pris på.

G. 'Canon Miles'