Sider

søndag den 30. december 2012

Snart begynder et nyt år

Nu rinder det gamle år snart ud, og 2013 kan begynde.
Jeg ønsker enhver, der læser med her et rigtigt

Godt nytår
med gode oplevelser og godt helbred ♥ ♥ ♥
newyear_2012

Speltsalat

Jeg så den her opskrift i ugebladet Søndag, og den så interessant ud.
I dag lavede jeg en portion, og den passer godt til min smag.
speltsalat
Opskriften er her:

200 g speltkerner
2 spsk olivenolie
2 spsk hindbæreddike  ( Jeg brugte granatæblebalsamico )
50 g græskarkerner
75 g tørrede tranebær

1. Skyl spelten i koldt vand
2. Hæld kernerne i en gryde og dæk med vand - 1-2 cm
3. Tilsæt salt og kog spelten mør efter anvisning på emballagen
4. Rør olie og eddike i den lune spelt og smag til med salt og peber.
5. Rist græskarkernerne på en tør pande til de tager farve
6. Drys dem og tranebær ovenpå og server.

Tip:
Jeg breder græskarkerner ud på en flad tallerken og giver dem 1 minut på højeste effekt
i mikroovnen.
Speltsalaten kan tilberedes i god tid, men må ikke være køleskabskold ved servering.

fredag den 28. december 2012

Lidt om min jul

Så er julen ved at være overstået,
og det var nogle hyggelige dage sammen med familien.
Skønt når der er et par børn, der glæder sig så meget.
juleafteeen_2012
Jeg fik nogle fine gaver og lige dem, jeg ønskede mig.
julegaver_2012
En taske i fint læder og passende størrelse,
gavekort til en ansigtsbehandling med voks hos Clinique Velvære her
og en bog med god og inspirerende tekst og fine madopskrifter,
som jeg er ved at gøre klar til at følge.
gaver-2012
Aksel havde lavet et fint stearinlys i flot farve,
og Ida gav mig et lille skrin med perler samt en ring af perler.
Den passer lige til min halskæde.

vibeke_lys_helle

mandag den 24. december 2012

Så blev det endelig jul

header_jul
Det er næsten altid spændende med vejret her i Danmark.
I dag er det meste af sneen smeltet igen, og solen skinner.

Her i huset er risengrøden kogt, og ris a la mande er lavet.
Vi får altid jordbærsovs til, og det er min opgave at klare begge dele.

Juleaften og juledag er jeg sammen med familie hos min datter og mand.
Det er altid så hyggeligt.
Endelig vil jeg ønske en
rigtig glædelig jul til besøgende her på siden

søndag den 23. december 2012

Sneflokke kommer vrimlende

Det sner og fyger og det er dejligt indenfor.
Jeg skulle ellers have været sammen med gode venner
til gløgg og hjemmelavede æbleskiver,
men vejret holder mig hjemme desværre.

hilsen

lørdag den 22. december 2012

22. december og 2 dage til jul ♥ ♥ ♥

Det er koldt derude, men ingen sne endnu.
Det er dejligt, at vi går mod lysere tider nu

penguins

lørdag den 15. december 2012

Søde minder

I mange år har jeg elsket at lege med grafik på pc’en,
og så har jeg gemt meget af det på skiver eller ekstern harddisk.
Var ved at kigge og kom så til dette vinterbillede som er fra 2009.
Her ser man de tre børn og Nala, som jeg er mormor til :o)
2009

Nu er der kommet et vejrskifte, og det er blevet tøvejr.
I dag skal jeg bl. a. have lavet en juledekoration til min datter,
og måske kommer der foto af den.
candle

onsdag den 12. december 2012

12.12.12

……er en særlig dato, hvor en del par vælger at blive gift klokken 12.
Så der er kø på rådhuset.
Kulden bider, og solen skinner, så det ser smukt ud derude.
Der er 12 dage til jul, og mange har travlt med forberedelserne.
Winter puppy 
I eftermiddag kommer Aksel og Ida, og vi skal hygge os med at lave juleknas,
flette julestjerner, se film, snakke, spise risengrød og hvad vi ellers finder på.
Det er skønt at være mormor og have tid til dem.

mandag den 10. december 2012

I sne står urt og busk i skjul

I går, hvor der var snestorm over det meste af landet, kom jeg til at tænke
på den smukke sang skrevet af B.S.Ingemann.
ingemann
Den har jeg spillet utallige gange til morgensang i min tid som som lærer,
og den tilhører en af mine yndlinge.
snenode

I sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.

Giv tid! giv tid! - den nynner glad
og ryster de små vinger, -
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! - hver blomst udspringer.

Giv tid! og livets træ bli'r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.

Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på herrens stund,
- hans skønhedsrige kommer.

jeg glæder mig

søndag den 9. december 2012

Nem rødkålssalat

Her er opskriften som jeg skrev om i forrige indlæg:

ca. 200 g fintsnittet rødkål
1 ds. mandariner
ristede pinjekerner

Fremgangsmåde:
Saften fra mandarinerne hældes over rødkålen,
og det trækker nogle timer, gerne natten over
Derefter tilsættes mandariner.
Pyntes med pinjekerner

Her er et par af mine nisser, som hygger sig i min stue Silver
maileg_02

torsdag den 6. december 2012

Hygger inde i dag

………og i overskriften på det forrige indlæg skrev jeg, at Kong Vinter var på besøg
Det er et længere besøg, hvor han har slået sig ned.
Hver gang jeg har været ude at skovle sne, er der hurtigt efter kommet et nyt lag.
 snosticker2
Det gik godt med julefrokosten i går, og vi hyggede os med god mad, snak
og lidt fletten julestjerner.
Menuen var:
Sild med æg og karrysalat
Fiskefilet med remoulade
Andebryst med rødkålssalat
Kiks og ost
Kaffe, kage og småkager
Da vi var 3, der skulle køre senere, fik vi kun 1 snaps til silden angel
Her er nogle fotos fra dagen:
01_julefrokost
02_julefrokost 
Marinerede sild
03_julefrokost
Karrysalat
salat
Rødkålssalat Opskriften kommer en af dagene
04_julefrokost
Noget af de sunde :o)
05_julefrokost
Hjemmebagte småkager
nisser
Et udsnit af Ilses nisser
Stor tak til Ilse, som atter var gæstfri og lagde hus til

onsdag den 5. december 2012

Kong Vinter er på besøg i disse dage

snow_Topper
og det skyldes den globale opvarmning hørte jeg i radioen.
Lige om lidt skal jeg ud og køre, så jeg må hellere komme af sted i god tid.
Julefrokost  med mine motionsvenner ‘Fitnisserne’ er programmet for i dag.En god tradition er det efterhånden.
Jeg har pakket mit kamera og vender tilbage med fotos :o)
snowball_2_maryfran

mandag den 3. december 2012

Hvid mandag

I nat kom der mere sne her, hvor jeg bor, og landskabet ser smukt ud.
vinter 
 
På billedet herunder er en pakke kogler med sne fra Greeengate,
og de er stearinlys, men som den samler jeg er,
kan jeg vist ikke nænne at åbne og brænde dem af.
Stjernen har mit barnebarn Ida flettet af de kønne strimler,
man kan købe hos CChobby
GG_candle 
snowball_1_maryfran

lørdag den 1. december 2012

Så kom der sne, og det er 1. december

Det var en meget hyggelig dag i går på Savillas, og tiden fløj af sted sammen
med de andre, som havde meldt sig til sammenkomsten.

Hvis det skulle have interesse, er der et fyldigt indslag med fotos på Susis blog her
Den søde ejer af Savillas hedder Sanne, og hun gav et hjemmebagt rugbrød til de af os, som har en blog, hvor vi linker til hendes sted.
Efter at jeg havde ledt efter stearinlys i torsdags uden held, fandt jeg det rette deroppe, så nu har jeg fået pyntet kalenderlys.
kalenderlys_GG
I aften er det også hyggeligt, idet jeg passer de to yngste børnebørn
Aksel 8 år og Ida 10 år.
Vi har bl. a. hygget os med at pynte stearinlys med servietmotiver.

servietlys
servietlys_Ida