Sider

søndag den 29. juli 2012

Hvide hostablomster

Heldigvis er der nogle smukke hostablomster, og de får lov at blive siddende.
Ellers klipper jeg blomsterstilkene af,
for når de drysser ned på bladene ser det ikke kønt ud.
LakesideLollipop
Her er det en Hosta ‘Lakeside Lollipop’, som har meget mørkegrønne blade
og fine hvide blomster.
LakesideLollipopFlowers

onsdag den 25. juli 2012

De Røde Barakker og Mallemukken

barakker

På vores tur i lørdags havde vi besluttet at spise frokost i Mallemukken i Thyborøn.
Det er en restaurant, der er indrettet i en stor båd, som er vendt på hovedet.
Man kan se mere her.
mallemukken
Det kan varmt anbefales at spise fisk her, da maden er velsmagende,
og stedet er hyggeligt.

lørdag den 21. juli 2012

På en dejlig tur

I dag har jeg været på en dejlig udflugt sammen med gode venner. Vores mål var Thyborøn, og på vej derud gjorde vi holdt ved en stor butik med mange fine ting.
De holdt ophørsudsalg, og der var 40 % rabat på alt.
Der kom lidt forskelligt med hjem bl. a, servietter med roser.
rose_21.07.12
Rosen er fra min have og hedder ‘Queen of Sweeden’rose_02

torsdag den 19. juli 2012

Daglilje – Hemerocallis

Dagliljer er simpelthen nogle af de nemmeste stauder at have med at gøre.
De er meget robuste, kan nemt flyttes eller deles
og bliver yderst sjældent angrebet af sygdom.
Desuden overvintrer de fint uden vinterdækning.
De trives fint i de fleste jordtyper og bliver ikke angrebet af liljebiller.
Jeg har kun en, som jeg fik af en haveven for nogle år siden.
Nu er den ved at blivet pænt kraftig og står fint i år.
daglilje_07_12
I 2007 var jeg på en rejse i Holland, og vi var på en planteskole,
hvor de havde en mark med mange forskellige dagliljer.
Der var mange fristelser.
dl_04
dl_05

søndag den 15. juli 2012

♥ Hosta ‘Volcano Island’ er ny ♥

Den er helt ny hos mig og temmelig ny i det hele taget.
Jeg har ellers ikke købt nogle i år, men denne med de røde ‘ben’
med det røde helt op i bladene måtte jeg bare eje.
volcano_01 Den er fra Marco Fransen og er en tetraploid form af ‘Paradise Island’,
som jeg også har.
Denne har tykkere blade og bredere striber, hvilket giver mere kontrast.
Bladene er opretstående og se lige stilkene.
Nu skal jeg have den plantet i en større potte, og så er jeg spændt på,
hvordan den udvikler sig.
volcano_02

onsdag den 11. juli 2012

Regnvejr er godt…….

……men det må gerne få en ende igen.
roser_03
Roserne kan ikke lide det. De vil gerne have hovedet i sol og fødderne i vand.
Forleden købte jeg en buket af disse roser, som er smukke og helt fejlfri.
roser_01
Nå, men alle mine hosta trives godt, og det gør sneglene desværre også.
Her er utrolig mange snegle med hus, og i år har jeg ikke været god til at fjerne dem.

cupcakes_02

fredag den 6. juli 2012

Blåvinge blomstrer flittigt

Jeg skrev om denne smukke blomst for et års tid siden her,
og her er et par billeder igen. Jeg har min inde, men den kunne
godt være udenfor, dog tåler den ikke frost.
blaavinge
blaavinge_02