I går, hvor der var snestorm over det meste af landet, kom jeg til at tænke
på den smukke sang skrevet af B.S.Ingemann.
Den har jeg spillet utallige gange til morgensang i min tid som som lærer,
og den tilhører en af mine yndlinge.
I sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.
Giv tid! giv tid! - den nynner glad
og ryster de små vinger, -
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! - hver blomst udspringer.
Giv tid! og livets træ bli'r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.
Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på herrens stund,
- hans skønhedsrige kommer.
1 kommentar:
Hej søde Vibeke
Det var en smuk sang du har lagt ud på din blog i går. Den har sådan en dejlig melodi :-)
Ja,vi havde også snestorm i Hundested i går, faktisk hele dagen.
De kærligste hilsner
Birgitte
Send en kommentar