Sider

lørdag den 26. januar 2013

En af mine livretter

Det er en ret, som jeg lige har lært og den er nem og meget velsmagende.
Kyllingelår med rødder, lakrids og linser.

Kyllingelår_24.01.13
Opskriften følger her:

3 kyllingelår
1 tsk lakridspulver
1 dl grønne linser
1 spsk honning
1 spsk sennep
1 lime
1 tsk timian
1 persillerod

Sådan gør man:

Vend kyllingelår i lakridspulver og drys med salt
Skræl og skær persillerod i mindre stykker

Steg de to ting i ovnen ved 180 grader i 40 minutter.

Kog linserne som angivet på posen og afkøl dem
Vend dem med honning, sennep, lime og timian.

Som I kan se, så tog jeg 1 gulerod med ♥

mandag den 21. januar 2013

Min frokost i dag

Der er mange proteiner i ♥ ♥ ♥ det smager dejligt ♥ ♥ ♥ og det mætter godt.
frokost_21.01.13
Her er opskriften:

          50 g rugkerner
          1dl (80g) hytteost
          lidt frisk persille og dild (eller purløg)
          1 citron, saft og revet skal
          1 spsk rapsolie
          1 spsk tørrede bær

          Rugkerner koges som anvist på pakken, gerne dagen før.

          Det hele blandes forsigtigt.

God appetit!

torsdag den 17. januar 2013

Flere projekter i januar

Bird divider
Det er at rydde op i gamle sager, som fylder i mit hus.
Det tager lang tid, da jeg er en samler, der ikke kan nænne at smide ting og sager ud.
Papirer, madopskrifter, stof og garn er blot noget af det.
snowflakes
Jeg fik denne bog i julegave:
VBK

og siden nytår har jeg fulgt madplanen og opskrifterne nøjagtigt
Det tager ret megen tid at følge, da der er en del nye principper, som jeg ikke har fulgt før.
Det er mad, der smager så godt, og den mætter, så jeg ikke har været fristet til ekstra.
Nu er jeg spændt på, hvilket resultat det giver, for jeg har sat vægten væk. bird-01

torsdag den 10. januar 2013

Tiden flyver……

Det gør den for mig, og nu er det vist på tide med et indlæg her på bloggen.
Hverdagen begyndte for mig i mandags, og det tager tid at få julepynten pakket ordentlig ned.
Et par gange om ugen går min formiddag med at køre til Holstebro til motion
sammen med gode venner.
Bagefter skal vi have have kaffe og en god snak ♥ ♥ ♥
roses
Der har været en del i fjernsynet om aftenen, som jeg gerne ville se.
Så kan tiden udnyttes med at lave lidt håndarbejde,
og lige nu har jeg været ved at udforske en opskrift på et fint hæklet tæppe,
som jeg så på en blog her
Men da jeg ikke kan tysk fik jeg en god ven til at spørge efter opskriften.
Det var en stor hjælp at få navnet at vide på den firkant:
Sunburst Flower Granny Square.
Opskriften kan findes her
Efter et par forsøg har jeg nu fundet ud af mønsteret.
Sunburst_granny
God Weekend ønskes jer, som læser med!

fredag den 4. januar 2013

Provencefisk

Her er en opskrift, som jeg har villet prøve i lang tid.
Den stammer fra en af vægtkonsulenternes bøger.
Det blev så nytårsaften, den skulle afprøves ♥
Jeg havde torsk, som min svigersøn har fanget,  i fryseren.
Jeg var meget spændt på, hvordan det ville smage,
og det var dejligt efter min mening.
fisk_01

Grønsagerne minder om ratatouille fra Provence. Det er en rustik og god middagsret.

680 g lyssejfilet………….Jeg brugte torsk
Grønsagssauce
400 g rødløg
400 g aubergine
4 fed hvidløg
4 tsk olie til stegning
1 dåse flåede tomater
hakket persille
4 spsk kapers
citronsaft & lidt reven citronskal
salt & peber

Tilbehør: eventuelt 300 g kogte ris……..Jeg brugte fuldkornspasta.

Skær rødløg og aubergine i tern og hvidløget i tynde skiver. Varm olien i en dyb pande. Steg løg og hvidløg i et par minutter. Tilsæt aubergine og dåsetomaterne. Lad grønsagerne koge i ca 10 minutter.
Tilsæt herefter hakket persille, kapers, citronsaft og citronskal. Smag grønsagssaucen til med salt og peber.
Kom lidt af saucen i et ovnfast fad. Læg stykker af fisken over og dæk med resten
af saucen. Bag retten i en 200° varm ovn i ca 20 minutter.

fisk_02

tirsdag den 1. januar 2013

Et nyt år er begyndt

Her er det stille og roligt,
og efter nedbrud af min pc få dage før jul, er jeg nu ved at lære min ny at kende.
Det er ikke så ligetil at få Windows 7, når man er vant til XP.
Min søde datter Hanne plejer at komme den sidste dag i året med en buket,
og så får vi  en lille god snak.
Det er jeg meget taknemmelig over.
Her ser I buketten:

buket_01.01.13
Hermed ønsker jeg et Godt nytår til mine læsere.
Mange tak til de, som kommenterer ♥ ♥ ♥