Sider

søndag den 30. december 2012

Snart begynder et nyt år

Nu rinder det gamle år snart ud, og 2013 kan begynde.
Jeg ønsker enhver, der læser med her et rigtigt

Godt nytår
med gode oplevelser og godt helbred ♥ ♥ ♥
newyear_2012

Speltsalat

Jeg så den her opskrift i ugebladet Søndag, og den så interessant ud.
I dag lavede jeg en portion, og den passer godt til min smag.
speltsalat
Opskriften er her:

200 g speltkerner
2 spsk olivenolie
2 spsk hindbæreddike  ( Jeg brugte granatæblebalsamico )
50 g græskarkerner
75 g tørrede tranebær

1. Skyl spelten i koldt vand
2. Hæld kernerne i en gryde og dæk med vand - 1-2 cm
3. Tilsæt salt og kog spelten mør efter anvisning på emballagen
4. Rør olie og eddike i den lune spelt og smag til med salt og peber.
5. Rist græskarkernerne på en tør pande til de tager farve
6. Drys dem og tranebær ovenpå og server.

Tip:
Jeg breder græskarkerner ud på en flad tallerken og giver dem 1 minut på højeste effekt
i mikroovnen.
Speltsalaten kan tilberedes i god tid, men må ikke være køleskabskold ved servering.

fredag den 28. december 2012

Lidt om min jul

Så er julen ved at være overstået,
og det var nogle hyggelige dage sammen med familien.
Skønt når der er et par børn, der glæder sig så meget.
juleafteeen_2012
Jeg fik nogle fine gaver og lige dem, jeg ønskede mig.
julegaver_2012
En taske i fint læder og passende størrelse,
gavekort til en ansigtsbehandling med voks hos Clinique Velvære her
og en bog med god og inspirerende tekst og fine madopskrifter,
som jeg er ved at gøre klar til at følge.
gaver-2012
Aksel havde lavet et fint stearinlys i flot farve,
og Ida gav mig et lille skrin med perler samt en ring af perler.
Den passer lige til min halskæde.

vibeke_lys_helle

mandag den 24. december 2012

Så blev det endelig jul

header_jul
Det er næsten altid spændende med vejret her i Danmark.
I dag er det meste af sneen smeltet igen, og solen skinner.

Her i huset er risengrøden kogt, og ris a la mande er lavet.
Vi får altid jordbærsovs til, og det er min opgave at klare begge dele.

Juleaften og juledag er jeg sammen med familie hos min datter og mand.
Det er altid så hyggeligt.
Endelig vil jeg ønske en
rigtig glædelig jul til besøgende her på siden

søndag den 23. december 2012

Sneflokke kommer vrimlende

Det sner og fyger og det er dejligt indenfor.
Jeg skulle ellers have været sammen med gode venner
til gløgg og hjemmelavede æbleskiver,
men vejret holder mig hjemme desværre.

hilsen

lørdag den 22. december 2012

22. december og 2 dage til jul ♥ ♥ ♥

Det er koldt derude, men ingen sne endnu.
Det er dejligt, at vi går mod lysere tider nu

penguins

lørdag den 15. december 2012

Søde minder

I mange år har jeg elsket at lege med grafik på pc’en,
og så har jeg gemt meget af det på skiver eller ekstern harddisk.
Var ved at kigge og kom så til dette vinterbillede som er fra 2009.
Her ser man de tre børn og Nala, som jeg er mormor til :o)
2009

Nu er der kommet et vejrskifte, og det er blevet tøvejr.
I dag skal jeg bl. a. have lavet en juledekoration til min datter,
og måske kommer der foto af den.
candle

onsdag den 12. december 2012

12.12.12

……er en særlig dato, hvor en del par vælger at blive gift klokken 12.
Så der er kø på rådhuset.
Kulden bider, og solen skinner, så det ser smukt ud derude.
Der er 12 dage til jul, og mange har travlt med forberedelserne.
Winter puppy 
I eftermiddag kommer Aksel og Ida, og vi skal hygge os med at lave juleknas,
flette julestjerner, se film, snakke, spise risengrød og hvad vi ellers finder på.
Det er skønt at være mormor og have tid til dem.