I går eftermiddags var det pludselig et heftigt snevejr,
og jeg kom straks til at tænke på
denne herlige sang skrevet af
Jeppe Aakjær:

SNEFLOKKE kommer vrimlende
hen over Diger trimlende,
det knyger ud af Himlene,
det sluger Hegn og Gaard,
det ryger ind ad Sprækkerne
til Pølserne paa Rækkerne,
og Faarene ved Hækkerne
faar Blink i Pelsens Haar.
Og Poplerne bag Mønningen,
de duver dybt i Dønningen,
og over Stakke-Grønningen
omtrimler Kjærv og Neg,
det klaprer én om Ørerne,
fra Portene og Dørene,
bag hvilke de smaa Sørene'
har rustet sig til Leg.
Og Gammelmor i Klokkerne
med Huen og Graalokkerne,
hun haler op i Sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er Kaalen liggende,
og nu staar Tjørnen stikkende
og spidder Sne paa Piggene,
og nu kom Kjørmes-Knud!
I de mange år, hvor jeg har undervist i musik har den altid været et hit.

Snebilleder bliver altid lidt blå, og engang kunne jeg gøre den hvid i et billedprogram,
men det har jeg desværre glemt igen.
Sådan er det jo med alt, hvis man ikke holder det ved lige
♥ ♥ ♥
Kyndelmisse betyder, at vi er halvvejs gennem vinteren. Solen skinner, og jeg længes efter forår.