Sider

tirsdag den 21. august 2012

Tirsdag med human og behagelig temperatur igen

forget_me_not forget_me_not

Det er ved at være mange dage siden, at jeg har skrevet, og det er ikke, fordi jeg har manglet noget at skrive om, men energien har ikke været til stede.
Varmen og luftfugtigheden har ikke været nem for mig at klare.
perowskia_aug_2012
Lige nu står denne Perovskia atriplicifolia fint i min have.
Perovskia er opkaldt efter den russiske general Perovskij, der i midten af forri­ge årh. ledede en mislykket ekspediti­on til Afghanistan.
Atriplicifolia angi­ver, at planten har blade, der ligner mældens (Atriplex). Der findes i alt fire arter af Perovskia, og de vokser alle på tørre bjergskråninger i Afghanistan og Tibet, men kun Perovskia atriplicifolia dyrkes som haveplante.
Den er en halvbusk, og det vil sige, at den næsten altid fryser tilbage om vinteren.
Den er nær beslægtet med lavendel og salvie og minder lidt om dem begge, men Perovskia har stærkt hårede grene og små, lancetformede, grågrønne, lådne blade.
De små, violette læbeblomster er ligeledes lådne; de sidder i lange aks og dufter stærkt krydret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar