Sider

tirsdag den 12. marts 2013

Lavkarbo–brød

Opskriften er fundet på Familiejournalens side og kan ses her
lavkarbo_bread

Dette skal man bruge:

(1 brød)

150 g græskarkerner
150 g sojaflager (kan købes i helsekostbutikker)
50 g valnødder
50 g mandler
1 dl sojamælk
6 æg

Hæld alle ingredienserne i en blender.
Blend massen i nogle sekunder –
hvis man vil have et finere brød, blendes blandingen i lidt længere tid.
Hæld massen i en lille brødform.
Bages ved 180° i en time nederst i ovnen.
Skær nogle skiver af brødet, når det er friskt, og frys dem ned.
Tag et par skiver op om aftenen, hvis du gerne vil spise brød til morgenmad.

Brødet smager godt og måske lidt tørt. Med f.eks en tunmasse eller hytteost på er det efter min mening meget fint

På samme side står følgende råd:

Hvis du skærer voldsomt ned på kulhydraterne i din kost, får du både et stabilt blodsukker
og en stabil vægt, ja, du kan endda ”risikere” at tabe dig.

primula
Det er svært at gå forbi sådan en fin primula på denne årstid.
Det er så fristende!

1 kommentar:

Havets Sus sagde ...

Det ser lækkert ud det brød :-)
Denne buket hvor er den flot <3
Nu må det altså godt blive forår. Jeg er ved at være godt træt af alt den sne.
Vi har fået temmelig meget her hos os :(
Der er jo ikke noget at gøre ved det, håber bare det går væk snart.

Ha' en dejlig dag søde Vibeke <3
Stort knus Birgitte

Send en kommentar