Sider

søndag den 4. marts 2012

Søndag aften i TV

Hvor er jeg glad for, at jeg nu kan se TV-kanalen Dr K. I aften var der først en time med den canadiske violinist Karen Gomyo. Hvor er hun smuk, og så spiller hun vidunderligt.
Hun spillede Beethovens violinkoncert, som jeg elsker at høre.
                        karen_Gomyo
I Jyllandsposten stod der bl. a. følgende:
Karen Gomyo
er DR SymfoniOrkestrets nye darling. Kort før jul havde den 31-årige japansk-canadiske violinkvinde sin debutoptræden i Koncerthuset med en vanvittigt virtuos udgave af Shostakovitjs Violinkoncert.
Da den canadiske violinist James Ehnes lagde sig syg forud for denne uges Torsdagskoncert, var det Gomyo, man ringede til.
Hun kom i en glitrende sort pailletkjole, stemte violinen foran orkestret og spillede Beethovens Violinkoncert med en klang, der overstrålede alt.
En fryd 
Beethovens Violinkoncert har sjældent lydt så fyldig, så ren, så poetisk.

Derefter var der tre kvarter med
Alison Balsom – en superstjerne på trompet.
Alison Balsom er en af vor tids bedste trompetister. Her oplever vi den talentfulde engelske stjerne opføre Haydn, Bach, Debussy og Thalben-Ball ved to forskellige koncerter i Berlin.
Først en fremførelse af Haydns berømte trompetkoncert i Es-dur med Berlins symfoniorkester under ledelse af den kinesiske dirigent Xian Zhang i den klassicistiske koncertsal i Koncerthus Berlin.
Dernæst en fremførelse af værker af Bach, Debussy og George Thalben-Ball opført med organist David Goode i Berlins historiske Sophienkirche.
Endvidere hører vi Alison Bloom berette om sin kærlighed til trompeten, og om hvordan hun begyndte at spille trompet som barn.
                           AlisonB

Ingen kommentarer:

Send en kommentar