Sider

søndag den 1. februar 2015

Så var jeg heldig igen

I en gruppe på Facebook har jeg været så heldig at vinde
dette smukke salatbestik fra Greengate.
Det er fra Teglgården og hedder Simone White.

GiveAway_januar2015

I slutningen af 2014 var jeg heldig 2 gange, og den ene gang
var hos Moster D i Herning,
hvor det var fint porcelæn og 2 stofhjerter også fra Greengate.

star_red

Endelig var det fra en gårdbutik, der hedder Rosenlund med denne kurv,
hvor der var flere skønne ting i:
Te fra Tafelgut, servietter, chokolade,
stearinlys og to tekopper fra Ib Laursen.

03

rosenlund_02

søndag den 11. januar 2015

Blomster til nytår

Efterhånden er det blevet en tradition, at min datter Hanne
kommer med en buket på den sidste dag i året.
Det sætter jeg stor pris på og glæder mig altid til.
nytårsbuket_2015

buket_2015

onsdag den 31. december 2014

Nytårshilsen

På denne sidste dag i 2014 vill jeg ønske alle et

vk_godtnytår
Jeg håber, at 2015 vil bringe noget godt og lykkebringende til os alle.

søndag den 28. december 2014

Julens bedste karrysalat

Denne opskrift havde jeg på et avisudklip,
og i år tog jeg mig så sammen til at afprøve den.
Der er ingen tilsætningsstoffer i, og den smager dejligt.
Kan anbefales

julens bedste karrysalat
Her kommer opskriften:

           125 g mayonnaise
          ½ dl creme fraiche
          1 tsk hvidvinseddike
          ½ tsk sukker
          1 lille rødløg i tern
          2 tsk karry
          2 hårdkogte æg hakkede
          2 store drueagurker hakkede
          2 spsk kapers
          1 stort syrligt æble i små tern
          salt og peber

9

tirsdag den 23. december 2014

Julehilsen

Nu er det dagen før juleaften, og det er tid til at ønske besøgende en rigtig

hilsen_2014

søndag den 14. december 2014

Lidt pynt

Forleden dag havde jeg besøg af en veninde, og vi hyggede mens vi lavede juledekorationer.
Det var mørkt og blæsende udenfor, så det var en dejlig indørsbeskæftigelse.

hjerte_vk
Dette hjerte hænger i min forgang.

nissepige_vk
Nissepigen har jeg lavet for mange år siden.
Et skærebrædt er bund.

divider_hearts[4]
Min adventsgave denne 3. søndag var disse to nisser:

05_14

På den 2. søndag i advent fik jeg økologisk the med
æble, kanel og ingefær m.m.

04_14

søndag den 30. november 2014

Julen nærmer sig

…….og det er 1. søndag i advent.
Jeg har hygget med at pynte lidt op og høre god musik.
lys_01
De fine Greengate sager har jeg vundet fra Moster D i Herning.
Det passer så fint til jul.

star_red

Jeg er i en gruppe på Facebook, hvor vi er sammen 4 og 4
til at udveksle adventsgaver.
Dog er jeg sammen med 5, og i dag har jeg lukket 2 pakker op.
Skønne sager, som kan ses herunder.

01_14

02_14

03_14

Endelig er der Claus Dalbys  julebog med så mange gode ideer
og smukke billeder.

Dalbys Jul

søndag den 16. november 2014

Årets danske film–Stille Hjerte

Denne film har fået så mange gode anmeldelser og masser af omtale,
at man må se den.
En tur i Apollon-Struer denne søndag eftermiddag, som var
grå, blæsende og råkold var et fremragende valg.

245862

Esther og Poul har samlet deres nærmeste til en weekend i familiens skød, men årsagen er ikke et jubilæum, en fødselsdag eller en højtid.

Tværtimod er Esther uhelbredeligt syg, og hun har samlet familiens tre generationer for at sige farvel. De to døtre, Sanne og Heidi, er indforståede med forældrenes situation, men som weekenden skrider frem, dukker både desperation og tvivl op til overfladen.

Bille August har instrueret filmen, der allerede har høstet international anerkendelse med en pris i San Sebastián til Paprika Steen for
Bedste kvindelige hovedrolle.

Den 66-årige instruktør behandler denne gang et så kontroversielt og aktuelt emne som aktiv dødshjælp, og Ghita Nørby leverer en imponerende præstation som familiens matriark.

Man kan læse mere her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Film/2014/09/21/195633.htm