På denne sidste dag i 2014 vill jeg ønske alle et
Jeg håber, at 2015 vil bringe noget godt og lykkebringende til os alle.
På denne sidste dag i 2014 vill jeg ønske alle et
Jeg håber, at 2015 vil bringe noget godt og lykkebringende til os alle.
Denne opskrift havde jeg på et avisudklip,
og i år tog jeg mig så sammen til at afprøve den.
Der er ingen tilsætningsstoffer i, og den smager dejligt.
Kan anbefales ♥
Her kommer opskriften:
125 g mayonnaise
½ dl creme fraiche
1 tsk hvidvinseddike
½ tsk sukker
1 lille rødløg i tern
2 tsk karry
2 hårdkogte æg hakkede
2 store drueagurker hakkede
2 spsk kapers
1 stort syrligt æble i små tern
salt og peber
Forleden dag havde jeg besøg af en veninde, og vi hyggede mens vi lavede juledekorationer.
Det var mørkt og blæsende udenfor, så det var en dejlig indørsbeskæftigelse.
Dette hjerte hænger i min forgang.
Nissepigen har jeg lavet for mange år siden.
Et skærebrædt er bund.
Min adventsgave denne 3. søndag var disse to nisser:
På den 2. søndag i advent fik jeg økologisk the med
æble, kanel og ingefær m.m.
…….og det er 1. søndag i advent.
Jeg har hygget med at pynte lidt op og høre god musik.
De fine Greengate sager har jeg vundet fra Moster D i Herning.
Det passer så fint til jul.
Jeg er i en gruppe på Facebook, hvor vi er sammen 4 og 4
til at udveksle adventsgaver.
Dog er jeg sammen med 5, og i dag har jeg lukket 2 pakker op.
Skønne sager, som kan ses herunder.
Endelig er der Claus Dalbys julebog med så mange gode ideer
og smukke billeder.
Denne film har fået så mange gode anmeldelser og masser af omtale,
at man må se den.
En tur i Apollon-Struer denne søndag eftermiddag, som var
grå, blæsende og råkold var et fremragende valg.
Esther og Poul har samlet deres nærmeste til en weekend i familiens skød, men årsagen er ikke et jubilæum, en fødselsdag eller en højtid.
Tværtimod er Esther uhelbredeligt syg, og hun har samlet familiens tre generationer for at sige farvel. De to døtre, Sanne og Heidi, er indforståede med forældrenes situation, men som weekenden skrider frem, dukker både desperation og tvivl op til overfladen.
Bille August har instrueret filmen, der allerede har høstet international anerkendelse med en pris i San Sebastián til Paprika Steen for
Bedste kvindelige hovedrolle.
Den 66-årige instruktør behandler denne gang et så kontroversielt og aktuelt emne som aktiv dødshjælp, og Ghita Nørby leverer en imponerende præstation som familiens matriark.
Man kan læse mere her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Film/2014/09/21/195633.htm
og det er tid til at hygge inde.
Det er bl. a. med lys og dejlig mad.
Forleden dag fik jeg denne mini-ostelagkage fra min søde datter Hanne.
Hun er så dygtig til at lave mad og ikke mindst desserter.
Opskriften kan ses her:
Den er glutenfri og nem at lave.
Her er en opskrift på fyldt pandekage, som jeg ofte laver til frokost.
Den er hurtig, nem og sund, så den kan anbefales.
2 æg
20 g friskost med urter
ca. 3 skiver laks
2 æg piskes og brunes på panden på begge sider.
Æggekagen afkøles en smule og smøres med ca. 20 g friskost med urter.
Derefter lægges et lag laks på,så det dækker osten.
Det mørke, man kan se er et lag chiafrø, som jeg dryssede på.
Til sidst rulles pandekagen sammen om fyldet.
God appetit ♥
I går havde jeg en rigtig hyggelig dag sammen med min datter Hanne
og hendes de to mindste, som efterhånden er 10 og 12 år.
De har cøliaki og skulle til kontrol på sygehuset. Det var heldigvis nogle gode resultater, og bagefter skulle vi shoppe og spise i Herningcentret.
Jeg har bestemte forretninger, som jeg besøger der:
Bl.a. Pandouro Hobby, som netop lige har fået nyt katalog.
Derfor var de ved at flytte om og mange hylder var tomme.
Jeg havde lige set en opskrift i et blad med en kurv til at hænge på væggen,
så jeg købte noget Hooked Zpaghetti og en hæklenål nr. 12
Jeg var også hos Moster D og købte noget Greengate.
Vi sluttede af med at spise på Jensens ♥ ♥ ♥
Hvor er det længe siden, at jeg har skrevet et indlæg her.
Undskyldninger er der mange af,
men dem holder jeg for mig selv.
Det har været et mildt forår og en meget varm og tør sommer.
Ind imellem for varm til mig,
men så har der været så mange dejlige morgener og aftener.
Der har været mange begivenheder at fejre for mit vedkommende,
og det har været så hyggeligt og fornøjeligt.
Her midt i august er det blevet, som vi kender det her i Danmark.
Blæst fra vest og en del regnbyger,
og så er hverdagen begyndt for de fleste.
♥ ♥ ♥
Denne kønne hosta er en frøplante fra Jan Hurup.
Den er opkaldt efter mit barnebarn Ida
hanjas ‘Ida’
Det er en af de hosta, der har en smuk blomst.
Foråret er kommet tidligt i år, og det er svært at følge med.
Lige nu står min ‘Trillium Grandiflorum’ i blomst,
og det er et af højdepunkterne i mit haveliv.
Den er en sjældenhed med dobbelte blomster,
og man skal til en specialplanteskole for at købe den.
Det nøjagtige latinske navn er:
Trillium grandiflorum f. polymerum 'Flore Pleno'
Det er en staude, der breder sig meget langsomt.
Det er længe siden jeg har skrevet, og det er der flere grunde til:
Manglende tid, lyst og inspiration.
Jeg håber snart det vender.
Fornylig var der en udsendelse om fiskefars i tv-programmet ‘Kontant’.
Jeg har aldrig købt færdigrørt fiskefars og har nu slet ikke lyst til at prøve.
Derimod blev jeg inspireret til selv at lave det.
Inspirationen og opskriften er fra Klidmosters blog her
Jeg havde 250 g laksefilet og 400 g skrubbefilet, som jeg hakkede i min foodprocessor med de ingredienser, som jeg har tilføjet herunder:
ca. 650g fisk
2 æg
1 spsk Husk (loppefrøskaller)
ingefær - finthakket
hvidløg - finthakket
chili – 1 rød finthakket uden kerner
koriander – stødt
fiskesauce – fra Blue Dragon
salt og peber
Jeg stegte dem i kokosolie, og de smagte dejligt.
Jeg skal jamre med Niels Hausgaard, Chr. Alvad og Signe Svendsen.
Det plejer at være ekstragodt, når Niels H. har den dygtige Chr. Alvad med,
og Signe Svendsen kan pynte på enhver scene ♥
Mathilde Bondo skriver følgende på Chr. Alvads Facebook væg:
“Glæd jer til at le, græde, blive spiddet og i det hele taget JAMRE
sammen med Christian Alvad, Signe Svendsen & Niels Hausgaard !!! Ón Tour ...”
Meget fine fotos og en anmeldelse her
Lige før nytår læste jeg en artikel på Berlingske Tidende.
Læs den Her
Overskriften var denne:
Selfie, en Allan, øv-dag. Igennen en række markante ord fra året, der er gået,
har vi bedt sangeren og samfundsrevseren Niels Hausgaard kaste
sit lune, ironiske blik på 2013, danskerne og sig selv.
Ingen kan som ham ironisere over helt almindelige mennesker.
Det er så morsomt, og her er ordene:
Ærgerligt, Gastroseksuel, Hvidjulsbarometer, Hashtag, Undskyld, Selfie,
En Allan, Øv-dag, Stormturist, Movember og Agtig.
2014 er frisk og ny.
Vinteren lader vente på sig og lyset vender tilbage.
På årets sidste dag fik jeg en smuk buket af min datter Hanne.
Sådan har hun gjort i en del år nu,
og det er en stor glæde at få hendes besøg.
Foreløbig er der 2 begivenheder jeg ser frem til i 2014, og det er
en koncert med Niels Hausgaard den 2. februar,
og 50 års jubilæum med mine klassekammerater
fra Herning Seminarium den 12. juni.
Til slut vil jeg ønske at disse ord vil ramme plet:
Gid dine bekymringer ikke må vare længere end dine nytårsforsætter ♥ ♥ ♥