For godt 3 uger siden så jeg disse karklude for første gang,
og siden har jeg ofte tænkt på dem.
I onsdags gik turen så til Mors, hvor jeg fik købt disse:
De fås i mange skønne farver og kan ses her
fredag den 29. juli 2011
Fint strik
torsdag den 28. juli 2011
Familiebesøg
Der har heldigvis været et par dage med dejligt sommervejr.
På den ene havde jeg besøg af to farbrødre. Det var meget hyggeligt,
og vi fik en god frokost og snak om lidt af hvert.
Her er fotos af en flot buket, som jeg fik. Den lyser godt op i stuen.
søndag den 24. juli 2011
Sysler i regnvejr
I år har vejret i juli ikke været, som man kunne drømme om.
Det har ofte været overskyet, og der er kommet en del regn.
Hvad skal man så fordrive tiden med?
Jeg har bl. a. syltet lidt marmelade af lige dele jordbær og rabarber.
Har også strikket ….det skulle blive til en karklud. Mønsteret
fandt jeg i mine gemmer.
tirsdag den 19. juli 2011
Høstfloks
På latin er det Phlox paniculata. Dem har jeg en fire fem
stykker af, og denne er altid den første, der springer ud.
Ideen til netop denne fik jeg fra Anne Justs bog: Havens blå bog.
Denne plante gror godt og dufter dejligt.
Navnet er ‘Blue Paradise’
mandag den 18. juli 2011
Farven lilla….
Det er ikke filmen, jeg mener her, men blomster lige nu i min have.
Jeg har flere i den farve, og de er så flotte lige nu.
Her er det en Skabiose:
Fjerblomst, som hedder Scaevola:
Den sidste i denne omgang er en Verbena:
mandag den 11. juli 2011
♥ ♥ Violfrøstjerne i blomst ♥ ♥
violette kronblade med gule støvdragere.
Den skal placeres solrigt, dens blomstringsperiode er juli til august.
Den er nem at så, og den sår villigt sig selv.
Såtidspunkt: Efterår til marts måned.
Højden, det lette løv og den lette, sky-agtige blomstring, gør det nemt at kombinere den med utallige andre blomster. Violfrøstjernen vil helst stå i sol eller halvskygge og trives bedst på en fugtig, men veldrænet jord.
Den står godt både i skovhaven, i surbundsbedet og i almindelig havejord. I blomstervasen er den et overraskende indslag og egner sig særdeles godt som snitblomst.
Prøv denne perle i din have……
lørdag den 9. juli 2011
Hosta ‘Adorable’ – yndig
Adorable betyder yndig, og det er lige hvad denne hosta er.
Den er en sport af hosta ‘Royal Standard’, og i sensommeren har
den duftende, hvide blomster.
Det er ellers sjældent, at blomster på hosta er noget særligt.
De fleste plejer jeg at klippe af, men der er enkelte undtagelser.